Inspirationsseminaret byder igen instruktører og bestyrelsesmedlemmer velkomne til spændende workshops med nye fitnesstrend samt foredrag og fitnesstræning med Birgitte Nymann.
Kabel- og slyngetræk er blevet den helt store trend i USA, ligesom andet funktionelt udstyr, som er nemt tilgængeligt, vinder mere og mere indpas i fitnesscentrene rundt omkring. Danmarks førende undervisere indenfor områderne byder derfor velkommen lørdag eftermiddag til 6 forskellige workshops, bl.a. med Disco Fitness fra Fredie-Pedersen med intervaltræning og de fedeste dansetrin.
Søndag går træningsekspert og foredragsholder Birgitte Nymann på med workshoppen ”Flad mave – hvorfor – hvordan og hvor hurtigt”. Workshoppen indeholder en blanding af oplæg og praktiske øvelser, som du kan lave hvor som helst og når som helst, alene eller i grupper.
Seminaret ligger også op til at skabe sociale netværk samt at udveksle erfaringer for-eningerne imellem.
Program lørdag den 29. oktober:
11:30 Ankomst og indkvartering på værelserne
12:00 Frokost
12:30 Velkomst - præsentation, praktiske oplysninger og indledning
13:30 – 14.30 Workshop
14.30 – 14.50 Pause
14.50 – 15.50 Workshop
15.50 – 16.30 Kaffepause
16.30 – 17.30 Workshop
Efter hver workshop er der drikkepause og tid til omklædning.
19:30 Aftensmad og hygge
Workshops:
(Der kan vælges 3 workshops)
ViPR™
ViPR er et særdeles effektivt træningsværktøj, som giver workout for hele kroppen, og opbygger muskler og forbrænder kalorier gennem styrketræning. Gummirullen skal løftes, slæbes, kastes og trædes på, og er velegnet til alle aldre og evner.
v/Casper Jespersen, Active Aid
BOSU
BOSU er i dag en eftertragtet og populær balancetræner, som man i sin træning kan anvende til genoptræning, personlig træning, holdtræning, fitness- og sportsspecifik træning. Balancetræneren kan anvendes på begge sider.
v/Annette Papsø
Kettlebells
Body Transformation
Anna og Jacob præsenterer en særlig træningsmetode med kettlebells der halverer den tid og den indsats du ligger i træningen og fordobler dine resultater. Du får evidensbaseret træningsmetoder til større fedttab, styrke, kondition samt mental fokus og drive.
v/Anna Bogdanova og Jacob Søndergaard
ARKE
ARKE-værktøjerne og metoderne er en innovativ tilgang til funktionel træning, som er baseret på naturlige bevægelser, der giver dig en øget og lettere bevægelighed i hverdagens aktiviteter. Her vil du udforske potentialet i dine bevægelser gennem en ny, effektiv og bevidsthedsøgende måde, hvor gevinsten er synlige resultater dag for dag.
v/Helle Kristensen, Pedan
Jungle Sport
Jungle Sport er en ny slynge- og træningsmetode med uendelige muligheder og enorme variationer indenfor styrkeøvelser i en funktionsrelateret træning. Evnen og fantasien sætter ingen grænser for at udfordre denne nye træningsmetode.
v/Jungle Sport og Pedan
Disco Fitness
Dans dig slank og kom i superform på den sjoveste måde med instruktør fra Fredie-Pedersen. Du kan forbrænde fra 500 og op til 1000 kalorier i timen samtidig med at du toner og forbedrer din kondition med intervaltræning og de fedeste dansetrin. Dans den nye dansebaseret fitnesstræning til de største Disco hits - som du allerede kender.
v/instruktør fra Fredie-Pedersen
Program søndag den 30. oktober:
07:30 Morgenmad og tjek ud af værelser
09:00 Birgitte Nymann giver gode træningstips og praktiske øvelser på workshoppen
”Flad mave – hvorfor – hvordan og hvor hurtigt”.
Birgitte Nymann fortæller på levende vis, hvordan man med små virkemidler kan gøre verdagen, sundheden, form og figur bedre. Du får sundhed og livskvalitet serveret med et glimt i øjet og en ligefremhed, som gør tingene lidt mindre komplicerede at forstå. Små virkemidler med stor effekt.
Du bliver klogere på hvad der gør dig tyk på maven.
Er det sukker – rygning – mangel på søvn – stress?
Er det svært at leve sundt og kan du træne maven flad?
12:00 Afslutning og evaluering
12:30 Frokost
Praktiske oplysninger:
Sted:
Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Tlf. 75 36 05 00
Overnatning:
Der overnattes i 3-4-sengsrum med eget bad.
Forplejning:
Der er fuld forplejning på hele seminaret. Der serveres isvand og saft. Der kan for egen regning købes øl, vand og vin under og efter aftensmaden.
Medbring:
Sengetøj/linned
Træningstøj og sko til 3 forskellige workshops (lørdag)
Træningstøj og sko til workshop (søndag)
Drikkedunk
Transport:
Man sørger selv for transport til Vejen IC. Der ydes ikke tilskud til transporten.
Pris:
Din pris kr. 890,-
Foreningsfitness’ giver et tilskud på kr. 410,-, normalpris kr. 1.300,-. Prisen omfatter workshops, foredrag, forplejning og overnatning.
Tilmelding: Tilmelding til seminar og valg af 3 workshops kan ske på www.201100930313.
Optagelse sker efter ”først til mølle-princippet”. Der er maksimalt plads til 75 deltagere.
Tilmeldings- og afmeldelsesfrist: Den 10. oktober 2011.
Spørgsmål:
Spørgsmål kan rettes til Christina Mia Paulsen på tlf. 79 40 49 04 eller på mail christina.mia.paulsen@dgi.dk |