Foreningsfitness tilbyder foreninger, der er medlem af specialforbund under DIF og/eller DGI, mulighed for at søge om rådgivning og lån til opstart af et foreningsbaseret fitnesscenter.
Foreninger der i første omgang ønsker rådgivning om opstart, lån i projektet m.v. kan søge om rådgivning, som består af 1-2 møder med bestyrelsen og evt. kommende instruktører.
Vigtige punkter til afklaring:
- Fitnesscenteret skal have organisatorisk selvstændighed
- Medlemsforholdet er vigtigt (dvs. direkte medlemsindflydelse)
- Overskud kan alene gå til tilsvarende formål i fitnesscentret, altså et non-profit princip
- Frivillige instruktører og ledere med omkostningsdækning og instruktørpleje
Det forudsættes samtidigt, at følgende forhold er opfyldt i f t:
Medlemmerne:
- Alle medlemmer skal have individuel instruktion og træningsprogram ved start i foreningen
- Opfølgning skal tilbydes senest 3 måneder efter første instruktion
- Medlemsundersøgelse om generel tilfredshed og procedure for tilbagemelding/håndtering - gennemføres minimum 1 gang årligt
Maskinerne:
- Udstyr og faciliteter fungerer og er i brugsmæssig forsvarlig stand
- Dokumentation for vedligeholdelse og reparation af udstyr og dokumentation for håndtering af vedligeholdelse og reparation (logbog)
- Minimum grundpakke af udstyr – herunder maksimum størrelse på 26 kg. på frie håndvægte
Instruktørerne:
- Minimum 80% af alle, der instruerer forudsættes at have en Foreningsfitness instruktør uddannelse. De resterende 20% forudsættes at have et uddannelsesniveau svarende til Foreningsfitness uddannelserne. Dette gælder instruktion i fitness og holdtyper, hvor Foreningsfitness udbyder uddannelse.
- Uddannelsesplan for hver instruktør
Organisering og drift:
- Foreningens selvstændighed (selvstændig afdeling eller forening)
- Dopingforebyggelse og -håndtering
|