00

Seniorfitness uddannelse 



Foreningsbaserede fitnessinstruktører kan nu få en seniorfitnessuddannelse, som hele fitnesscenteret og især de ældre kan få glæde af. Uddannelsen gennemføres på 10 timer, og du skal have gennemført den 40 timers fitnessuddannelse for at kunne deltage på uddannelsen.

Uddannelsen har følgende indhold:

• Styrke- og konditionstræning
• Balancetræning
• Hukommelsestræning (kognitiv)
• Exertainment til seniorer (virtuelle fysiske ”lege”)
• Socialt fællesskab for seniorer

Uddannelsen har ligeledes til hensigt at implementere et målrettet og evidensbaseret seniorfitnesskoncept i foreningerne.

Kompetencer efter kursus:

Du vil efter kurset kunne vejlede og instruere seniorer i fitnesscenteret med udgangs-punkt i en opdateret viden om målgruppens muligheder og begrænsninger. Du vil have redskaber til at planlægge et længerevarende fitnessforløb for seniorer og inddrage træning tilpasset målgruppen. Du vil efter kurset besidde en viden om aldersrelaterede forandringer, mentale barrierer og nye muligheder for at træne seniorer, så de får fornuftige og varige resultater med deres træning.

Overnatning:
Der soves i dobbeltværelser med 2 personer i hvert værelse. Der er sengetøj og linned samt håndklæder på hotellet.

Forplejning:
Der er fuld forplejning alle dagene.

Medbring:
Træningstøj og sko
Håndklæde
Drikkedunk
Papir og blyant

Transport:
Du sørger selv for transport til/fra undervisnings- og overnatningssted, og der ydes ikke tilskud til transporten.

Undervisere:
Kasper Danborg er sportsfysiolog og Rolf Bau er fysioterapeut. Begge er ligeledes undervisere på fitnessuddannelsen.

Kursuspris:
Der er endnu ingen kursuspris på uddannelsen, men der kan opnås tilskud for foreninger, som er medlem af DIF og DGI. Prisen udmeldes så hurtigt som muligt.

Udd.manual:
Der vil blive udleveret en undervisningsmanual om seniorfitness på uddannelsen.

Afbudsfrist:
Se de enkelte uddannelser.
Ved afmelding senere end ovennævnte afbudsfrist er tilmel-dingen bindende, og fulde kursusbeløb opkræves.

-----------------

Program:

Fredag:
18.00: Aftensmad
18.30: Velkomst og præsentation af seniorfitnessuddannelsen Teorilokale
19.00: Fysiologiske aldersrelaterede forandringer og sygdomme Teorilokale
20.15: Træningslære - balance + hukommelse Teorilokale
20.30  Praktisk balance- og hukommelsestræning Fitnesslokale
21.30: Slut

Lørdag:
09.00: Opsamling fra i går Teorilokale
09.15: Træningslære - kondition Teorilokale
09.45: Træningslære - styrke Teorilokale
11.00: Praktisk styrketræning til seniorer Fitnesslokale
12.30: Frokost
13.00: Seniorfitness test Teorilokale
13.30  Seniorfitness test i praksis Fitnesslokale
14.30  Motivation og Ældrepædagogik Teorilokale
15.00: Gennemgang af Seniorfitness ”konceptet” Teorilokale
15.30  Konceptimplementering i grupper Teorilokale
16.00: Opsamling og evaluering Teorilokale
16.30: Slut

Der tages forbehold for ændringer undervejs, hvis der findes behov for dette. Start og sluttidspunkter er dog gældende!


 


 

Uddannelse:

Indbydelse til maj 2012 (0.3 Mb)
Tilmeld dig i Skørping her

Spørgsmål kontakt:

Christina Mia Paulsen tlf 23697881 eller

christina.mia.paulsen@foreningsfitness.dk