Til orientering til foreningsbaserede fitnesscentre
Som I måske allerede har hørt, er der i Ringsted Svømmeklub sket en tragisk ulykke, da en fitnessmaskine væltede ned over en pige, der lå på gulvet ved siden af maskinen og lavede øvelser.
Som vi er blevet orienteret, har arbejdstilsynet vurderet, at årsagen til dødsulykken var primært, at udstyret ikke var fastspændt, men også, at udstyret blev ikke blev anvendt efter hensigten, idet 2 personer benyttede maskinen, som var beregnet til anvendelse af 1 person ad gangen.
Da vi har kendskab til foreningsbaserede fitnesscentre, som ikke har fastgjort deres udstyr på betryggende vis og efter anvisningerne, skal vi hermed på det allerkraftigste opfordre til, at man gør alt hvad man kan for at sikkerheden er i top.
Det betyder følgende;
· Udstyr, der kan fastspændes/fastgøres, skal fastspændes. I er formodentligt ved leveringen af udstyret blevet orienteret om, hvorvidt maskinerne bør fastspænde eller ej. Samtidigt vil det også typisk fremgå af manualen for maskinen, om den bør fastspændes. Hvis I er i tvivl om hvorvidt jeres udstyr skal fastspændes, bør I tage kontakt til jeres leverandør for at få en afklaring.
· Udstyr skal anvendes efter hensigten. Det betyder blandt andet, at udstyr der er beregnet til anvendelse af 1 person ad gangen, ikke må benytte af 2 personer, selv om der måske er plads hertil.
Det er vores overbevisning, at hvis disse anvisninger følges, vil vores fitnesscentre fortsat være et godt og rigtig trygt sted at træne.
Med venlig hilsen
Ruben Lundtoft
direktør i Foreningsfitness
tlf 29 40 68 60
|